De larmer, og inden længe kommer de brølende til hovedstaden: »Skandaløst,« lyder det fra de lokale

Allerede i dag kan Mette Damgaard og familien høre trafikken fra motorvejen. Inde i huset. Bag de lydisolerende vinduer. Med dørene lukket. Men i fremtiden bliver støjen med hendes ord »meget værre«. Og en ny rapport bekræfter hendes bange anelser. Den viser, at mængden af lastbiler på vejene i hovedstaden vil banke i vejret i de kommende år. Også på Amagermotorvejen, som Mette Damgaard og familien er nabo til i Hvidovre Kommune. »Det bliver da kun værre for os både inde og ude. Altså bevares. Vi kan jo bare flytte. Men så flytter nogle andre ind i den her sundhedsskadelige trafikstøj. Det løser jo ikke problemet,« siger Mette Damgaard. Hun mener, at der kun kan være to årsager til, at landets ansvarlige politikere kan lade den stigende mængde lastbiler passere. Men tallene først. De stammer fra en ny mobilitetsanalyse for trafikken i hovedstadsområdet udarbejdet af hovedstadskommunerne og Region Hovedstaden. De afslører, at der ikke alene kommer flere lastbiler på Amagermotorvejen og Køge Bugt Motorvejen, men på hele hovedstadens vejnet. 11 procent flere lastbiler bliver det til i 2035. »Det svarer til en stigning på cirka 7.000 flere ture ind og ud af hovedstadsområdet hver dag,« hedder det. Udviklingen bliver ifølge analysen sat i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen, der efter planen er klar i 2029. Ikke alene kommer der flere lastbiler, der kommer også flere biler. 310.000 flere bilture på et hverdagsdøgn i 2035 i forhold til 2025, hvilket svarer til en stigning på syv procent. Hvilket »forventes at medføre, at antallet af støjramte boliger stiger med tre procent på tværs af hovedstadsområdet og op til ni procent i de hårdest ramte kommuner«. Fra seks til ti spor Berlingske har tidligere besøgt Mette Damgaard, fordi hun som medlem af gruppen »Stop Støjforurening i Hvidovre Syd« har forsøgt at gøre opmærksom på, hvor meget støj belaster naboerne langs Amagermotorvejen. Hun fortæller, at vejen i dag er sekssporet, men at der nu er planer om, at den flere steder skal have ti spor. Med mere trafik og mere støj til følge. »Hvis man kigger på udviklingen, fra vejen blev anlagt til nu, så er det virkelig voldsomt, hvordan det har ødelagt en hel bydel og de omkringliggende naturområder.« Derfor har gruppen også forsøgt at råbe alt fra politikere til virksomheder op. Men hun oplever at løbe panden mod en mur. Ikke mindst hos de ansvarlige på Christiansborg. Og de eneste forklaringer, hun når frem til, er, at de enten ignorerer problemet. Eller ikke kan gennemskue det. »Uanset om det er den ene eller den anden årsag, så synes jeg, at det er skandaløst,« siger hun og tilføjer, at hun har mødt anderledes forståelse og lydhørhed lokalt. Transportminister Thomas Danielsen (V) oplyser på den anden side i et skriftligt svar til Berlingske, at man har et »meget stort fokus på vejstøj« også ved udbygningen af Amagermotorvejen, »hvor der bliver sat ni meter høje skærme op, som vil begrænse antallet af støjplagede huse med cirka 3500« i området. Brug for mere motorvej Analysen giver ifølge Albertslunds Kommunes borgmester »anledning til bekymring«. »Vi skal tage højde for flere lastbiler,« konstaterer Steen Christiansen (S): »De fleste er nok ikke klar over, hvad Femern kommer til at betyde.« Som han ser det, genopliver analysen diskussionen om kørselsafgift eller roadpricing. Disse penge bør ifølge ham gå til bedre kollektiv trafik. Eksempelvis mere letbane. På samme måde »taler den ind i diskussionen om Ring 5«. Altså en ny motorvej vest for København fra Køge til Helsingør. »Jeg er ret overbevist om, at der på sigt er brug for mere motorvej,« siger borgmesteren. Han erkender, at dette ønske formentlig er mere udtalt blandt kommunerne på Vestegnen end i Nordsjælland. »Der venter nogle hårde beslutninger forude,« konstaterer han. Lavere hastigheder I Københavns Kommune mener teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL), at analysen tegner et »voldsomt« billede af fremtiden på motorvejene. »Der kommer mere og mere viden om, hvor sundhedsskadelig støj fra vejene kan være. Derfor er det noget, vi skal kigge rigtig meget på,« siger hun. Ifølge borgmesteren er det oplagt at sænke hastigheden på motorvejene. »Det er et ret billigt tiltag at få sat hastigheden ned på de strækninger, hvor der er rigtig mange borgere, der er berørt af støj,« siger hun. En anden mulighed er ifølge hende at få undersøgt, i hvilket omfang det kan lade sig gøre at flytte noget af lastbiltrafikken til veje, hvor de ikke skaber så meget støjbelastning. Rammer hårdt i myldretiden Professor og ekspert i infrastruktur på Københavns Universitet (KU) Mogens Fosgerau bekræfter, at Femern Bælt-forbindelsen kommer til at påvirke hovedstadsområdet. »Der vil komme mere lastbiltrafik, og det vil give mere trængsel,« fortæller han: »Men det vil ikke nødvendigvis ramme så hårdt i myldretiden. Det er muligt at sprede godstransport ud på andre tider af døgnet.« Umiddelbart er der ifølge professoren særligt en oplagt måde at regulere trængsel på. Det er de kørselsafgifter, som også Albertslunds borgmester, Steen Christiansen, taler om. Kørselsafgifter vil få nogle bilejere til at vælge køreturen fra. Følg pengene Mogens Fosgerau beskriver, hvordan afgifterne eksempelvis kan være pr. kørt kilometer, gælde i hele hovedstadsområdet og være differentierede, så det på nogle veje bliver dyrere end på andre. Men »det store spørgsmål er, hvem der så skal have de penge«. »Nogle taler for en landsdækkende kørselsafgift, hvor pengene går til at nedsætte registreringsafgiften. Det vil de være glade for der, hvor der ingen trængsel er, og hvor de gerne vil have billigere biler,« fortæller han: »Omvendt vil man i hovedstaden sige, at det er her, trængslen er, og derfor er det her, pengene skal bruges.« »En smule skræmt« Tilbage i Hvidovre er der udsigt til de ni meter høje støjskærme. Men støjskærmene er ifølge Mette Damgaard ikke tilstrækkeligt. Særligt ikke når mængden af trafik kun går en vej. Samtidig har hun heller ikke den store tiltro til, at de ansvarlige for alvor vil løse problemet. Hun er med egne ord »en smule skræmt« over, hvordan de kan overhøre et problem, som er så tydeligt i øregangene på naboerne til motorvejen. »Det er penge, der styrer skidtet. Jeg håber, at vi kan få nogle andre værdier ind i hele den her snak omkring mobilitet og planlægning af vores infrastruktur,« siger hun. Vejskat … på sigt På Christiansborg mener transportminister Thomas Danielsen (V), at den nye forbindelse under Femern Bælt giver gode muligheder for at flytte mere gods over på jernbanen. »Der bliver meget mere kapacitet, som jeg håber, at banegodsbranchen vil gribe. Der vil dog også fortsat være tung vejtransport både mod syd og i det hele taget. Derfor har vi et meget stort fokus på at håndtere vejstøjen,« skriver han. I forhold til forslaget om afgift på kørsel, så understreger ministeren, at regeringen ikke har aktuelle planer om at indføre det. »Nu sætter vi gang i et forsøg, der skal gøre os klogere på roadpricing, og jeg ser frem til at se resultaterne,« skriver han og uddyber, at det kan blive en løsning senere: »På sigt kan roadpricing være en del af løsningen på både trængselsproblemer og billigere transport i de dele af landet, hvor der ikke er trængsel.« https://www.berlingske.dk/samfund/de-larmer-og-inden-laenge-kommer-de-broelende-til-hovedstaden-skandaloest